“Vejrtrækningen er den største teknik og når du har fundet den…har du fundet det smukke ved svømning”.

Jeg har ikke deltaget i nogen svømmekonkurrencer eller Open Water endnu… Synk lige den…

Jeg træner ca. 2 gange om måned i vinterhalvåret ca. 1-2 timer hver gang.

Det startede med bryst og vandpolo crawl. Første træning var det 40 baner (1000 m), så blev det til  80 baner og skiftevis bryst og rigtig crawl….10 baner bryst…10 baner crawl o.s.v. Jeg havde simpelthen ikke luft og helt sikker heller ikke teknikken i korrekt vejrtrækning. Efter ca. 2 års træning kom teknikken lige pludselig og det blev bedre gang for gang og nu var der også overskud til at forbedre både arme-ben teknikken. Har brugt meget YouTube til forbedring.

Når jeg træner interval (1-2 baner med 1 min. pause) er vejrtrækningen ind hver gang når venstre arm trækkes tilbage og benene bevæges stift helt fra hoften…når jeg svømmer almindeligt er det vejrtrækning ind, når armen har været fremme 2 gange og den næste arm trækkes tilbage, så det bliver skiftevis højre og vensre side. På den måde slipper jeg for svimmelhed. Der kræves dog en god vejrtrækning ind og meget langsomt ud. Der slappes mere af i benene og ca. 3 bevægelser pr. armtag.

Nu svømmer jeg fast 100 baner uden pause og ren crawl. På en god dag svømmer jeg de 2500 m på ca. 50 min. Det er jeg godt tilfreds med og holder den der til den dag Ironman træningen sættes i værk.

Svømmerekord er 200 baner på 2 timer.

Svømning