* Hollufgård Nytårs Cannonball * FBM Lillejuleaften * Grenå 6 Timers * Ringe Sø Marathon * Randdal Cannonball * Fruens Bøge Marathon * H.C.A Marathon * Nordborg Marathon * Fruens Bøge Marathon * Jørn Jensen #100 * Odinsbroløbet * Bogense Løbet * Hedensted Løbet *Eventyrløbet * Fruens Bøge Halvmarathon * Fruens Bøge – Hollufgård – Frydenlund Påsketripple * 4. Etape Stiftens Etape Løb * Fruens Bøge Marathon * Løbtimisterne #4 Cannonball *

Løbeåret 2016 i Medaljer

Medaljehøsten 2016

Hollufgård Nytårs Cannonball

***December***

Hollufgård Nytårs Cannonball

Årets sidste sociale Cannonball for mig, blev løbet hos Hollufgård Cannonball Marathon, hvor vi skulle løbe 4 runder a 10,55 km igennem skov og sti omkring Hollufgård Herregård som er en flot og flad rute.

Det var en rigtig hyggelig dag, hvor der var tid til at ønske næsten alle et godt nytår hele vejen rundt på de 4 omgange. Jeg løb i lidt forskelligt tempo…men endte med en pace på 5.30 som var planlagt og løb i tiden 3.52.55.

De næste 5 Cannonball Marathon i det nye år 2017 skal også løbes i en pace på ca. 5.30…så jeg får nogen kilometer i benene uden at det kan mærkes på den næste uges træning. Så de næste 3 mdr. står på en ugentlig svømmetur ca. 2-3 km med interval… ca. 80-100 km roligt løb…et marathon eller 20 km interval bakketræning samt 30 min. let styrketræning hver dag.

Godt Nytår til alle løbetosserne……… 🙂

FBM Lillejuleaften

***December***

julenissen

Så er min løbeferie ved at være slut for i år og den hårde vintertræning de næste 3 måneder venter forude.

Så hvorfor ikke lige snuppe et Hygge Marathon løb sammen med alle Nisserne inden juleaften. Dog var der en Alf med alias Morten Iversen som havde andre tanker end et hygge løb. Han fik Julenissen her til at løbe stærkere end han var klar til og satte pludselig farten  yderligere op og nævnte at vi skal da under 3 timer, da var Julenissen her lige ved at få grøden galt i halsen….Jeg lod den stærke Alf løbe sit eget løb og jeg måtte kæmpe med de ømme ben resten af turen…kan godt mærke at der ikke er blevet løbet så meget den sidste måneds tid. En hyggelig dag i Fruens Bøge Skov med en del julekrammer med 12 km/t.

Løb i tiden 3.12.57

Grenå 6 Timers Løb

*****November*****

Post 50km Grenaa

Så kom dagen som jeg har ventet på i 5 år og lidt til…mit første Ultra Løb…Hvor langt kan jeg løbe på 6 timer…Ruten er helt flad og der løbes rundt i en plantage på 3.125 km.

Løbet er top professionelt arrangeret…hvor man løber igennem et stort telt med forplejninger i topklasse og mange frivillige i godt humør og masser af klapsalver hvergang man kommer igennem…100 meter længere fremme kommer der et telt igen, hvor man kan ha ekstra tøj og egen forplejning med..der er manuel tælling samt chip tagning, hvor man online kan følge med og der var storskærm i teltet så man kunne følge hvem der førte…samt at man kommer på http://statistik.d-u-v.org/ som er en International Rankings og pt. er jeg i top 200… Vild stolt..

Ultraløb

Jeg har nu stor respekt for Ultraløb og det rigtige energitilskud…Jeg havde undervurderet mængden af sukker og væske som skal indtages for at holde sit tempo…alt gik godt indtil de 50 km hvor jeg lå til at løbe 75+ med det tempo som jeg følte passede godt…men så skete der noget, jeg begyndte at miste energi…med mangel på erfaring tænkte jeg at det er nok normalt..og senere begyndte jeg at drikke mindre og mindre og glemte helt sukkeret og det fik jeg 100% at mærke på sidste omgang, hvor jeg for første gang i mit løbeliv gik total “sukkerkold” det er en følelse af beruselse, hvor dine ben bare sejler rundt…godt der kun var 10 min. tilbage af løbet, hvor jeg kun nåede 1,2 km…puha…det var ikke rart, men samtidigt glad for at jeg har prøvet det…næste gang jeg skal løbe et 6 timersløb, skal der lige 1 liter cola ekstra med i bagagen på de 4 liter væske…og det skal bare ned om jeg har lyst eller ej…fik et fif med at spise en skive appelsin engang imellem..det neutralisere sukkerkvalmen i munden.

De rigtige sko

Jeg har haft problemer med at finde en sko som man kan løbe rigtig langt i uden at få problemer med mine ankler og svangen…og en uge før løbet fik jeg mit ønske opfyldt…jeg fik fat i et par Ultra og mængdetræningssko TOPO Ultrafly…. Total god pasform og perfekt til lange løb.

Store Mål

Jeg sætter altid mine mål lidt højere end det jeg godt ved er muligt…og måtte også erkende på dagen at en pace på 4.30 (80 km) ikke skulle udleves på denne dag, det var godt blæsende og koldt….så jeg gik efter 4.45 og en slut km på 75… Pacetiden endte på 5.00 og jeg løb 71,985 km på 6 timer.

Jeg er meget tilfreds med mit første ultraløb og glæder mig allerede til mit næste efter jeg nu har fået fyldt depoterne op igen og ikke længere føler at jeg har tømmermænd.

Ringe Sø Marathon

***Oktober***

Ringe Sø Marathon

Ringe Sø Marathon

Projekt Ultra Løb #3 var det sidste træningsløb 42K inden Projekt Ultra og det var i super godt vejr omkring Ringe Sø på en ruten 4K med grus og græs. Det var en rigtig god dag med masser af løbere.

Min plan var at løbe med en pace på omkring 5. Men benene var mere friske end jeg havde regnet med og da jeg nu har besluttet mig at ville starte ud i 4.45 på mit Ultra 6 timers, så skulle det da prøves. Omkring ernæringen kan jeg godt mærke at peanutbutter ikke skal med i min kiks, når jeg løber i pace 4.30 noget af tiden,  men virker fint i pace 5. Da det kun er 6 timer der skal løbes i, så skulle Nutella være nok sammen med min Isotonic 4:1. Jeg løb de sidste 2 omgange sammen med Lars Tuxen som faktisk var ham der fik mig til at løbe lidt hurtigere end min plan var til at starte med og det er jeg nu glad for…for nu ved jeg har jeg kan løbe i pace 4.45 til Ultra 6 timers. En super ultra dag i godt selskab. Jeg løb i tiden 3.21.03.

Randdal Cannonball

****Oktober****

Projekt Ultra Løb #2 var et Marathon i det Jyske Fredericia og efter et par ugers regn regn regn var det mere et Trail Marathon, så efter første omgang (7 km) skiftede jeg sko til et par Inov8 Ultra Run og løb de sidste 35 km i et par sko som jeg aldrig havde løbet så langt i før…glad for at jeg valgte denne type sko i det mudderede terræn, men det var lidt hård ved mine læg på de faste strækninger…jeg valgte de første 3 omgange i hyggeligt selskab sammen med Ulrik Pihl, Morten Iversen og Ricky Andersen med en pace på 5.16…men når jeg har sat et mål…så skal den også holdes…så tempoet måtte sættes op og de næste 2 omgange måtte der løbes stærkt for at nå målet på 5.00 pace…desværre holdt den ikke da jeg fik ondt i læggen og måtte sætte farten ned på sidste omgang…har jo heller aldrig løbet i sådan et terræn så langt…helt andre muskler end dem jeg normalt brugere…men helt sikkert en oplevelse rigere og ikke længere ondt i læggen efter et par omgange med Foam Roller derhjemme….Jeg løb  i tiden 3.34.11 i det våde og regnfulde Fredericia.

Fruens Bøge Efterårsferie

****Oktober****

Projekt Ultra Løb #1 er nu sat i værk og hvorfor ikke bruge Fruens Bøge Marathon til dette i hyggeligt selskab. Jeg har fundet det perfekt energi til et hurtigt marathon…nu handler det om at løbe i mange timer og langt….Så en ny energikilde skal prøves i de rigtige doser “FEDT” mine egne hjemmelavet chokoladekiks med Nutella..som skal spises ca. 10 min. efter vandindtag og 10 min. før vandindtag.

Jeg har besluttet mig at løbe mit første Ultraløb i en pace på 5 min i 6 timer, det kræver Nutella Vand Elektrolytter og små mængder at Isotonic 1:2 og 1:4…

Jeg løb den første omgang i rigtig hyggeligt selskab med 2 søde piger i en pace på 5.25…men så måtte jeg også fokusere på mit projekt og satte farten op til en gennemsnit pace på 5 min efter anden omgang og så holdt jeg den på de sidste 4 omgange dog lidt for hurtigt på den sidste omgang…løb med en gennemsnit pace på 4.55 og i tiden 3.25.57.

En fed dag i skoven med rigtige gode løbevenner. Nu venter der 2 marathon mere inden Ultraløbet.

H.C.A Marathon

*****Oktober*****

HCA Marathon 2016

HCA Marathon 2016

Kunne det tænkes, at jeg har følt et pres på mine egne skulder?…mine indre kampe for at opnå mål i mit liv??

Ihvertfald fik jeg influenza ugen op til løbet og fik en utrolig tunge ben!!…ikke det bedste når man skal ud og løbe langt. Vejrudsigten tegnede sig heller ikke fra den gode side og presset blev endnu større…skulle jeg virkelig vente med en SUB3 til 2017..En forsinkelse med 2 1/2 år…Jeg kunne næsten ikke holde det ud…det var min indre dæmon, jeg måtte kæmpe imod, ugen op til Marathonløbet…

Så kom dagen og vejret var kanon…total vindstillet og 15 grader…kunne ikke blive bedre…Jeg holdt min plan og blev bagved fartholderne på første omgang…dog tunge ben hele vejen…men det blev ikke værre…vi mistede dog 50 sek… og de skulle indhentes på den sidste omgang. Tempoet blev sat op…og jeg løb med overskud hele vejen i mål…dog måtte jeg sætte farten op på de sidste 2.2 km…Hvor var det fedt at løbe ind på stadionen og vide at man havde overskud til at sætte tempoet ydeligere op…Jeg kom i mål i tiden 2.59.46… Muren blev brudt.  Jeg er en meget glad Marathonmand.

#TopoAthletic #TopoMagnifly #PR

Nordborg Marathon

****August****

Nordborg Marathon 2016

Nordborg Marathon 2016

Det var mit 3. Marathon på det Nordlige Als…Et virkelig godt arrangeret løb, hvor der i år også var storskærm med livestreaming og hvor alle løb og tider med navn blev vist. Gode præmier, massage og badeforhold i topklasse. Et løb jeg virkelig kan anbefale… ****

Det er et ret kuperet marathon med det hele Asfalt, Grus, Græs, Byløb, Skov, Mark….Det er ikke et løb hvor man skal regne med PR…I år var vejret pragtfuldt, meeen alt for varmt at løbe stærkt i…høj sol hele dagen og ca. 23 grader…så planen var denne gang at løbe taktisk og gik derfor efter placeringsløb…Jeg holdt min plan at løb 4.30 i pace de første 21 km og holdt en god afstand til de 2 førende…men efter det hårde løb i skoven omkring de 13 km mistede nr. 2 farten og efter de 16 km løb jeg forbi ham og løb med en sikker afstand bag nr. 1….ved de 30 km begyndte jeg at jage nr. 1 og ved de 35 km løb jeg forbi ham og sætte farten op med 20 sec. pr. km i 3 km og lå ca. 1 min. foran ham og valgte at sætte farten ned igen med 20 sec. og holdt farten resten af vejen…Et perfekt løb med det rigtige indtag af væske , sukker og salt på de rigtige tidspunkter… Sikke en oplevelse at løbe over målstregen som nr. 1…en fed følelse af at være den stærkeste på dagen.

På en dag som denne er det vigtigt, at man holder sig til sin plan…det er så varmt derude at allerede efter 25 km tænker man ikke længere fornuftigt…Jeg holdt mig til min plan med tålmodighed og det gav pote….Jeg løb i tiden 3.10.32… Ikke en hurtig tid…men en rigtig god tid ud fra Rute og Vejret… Jeg er en meget glad MarathonMand…. #TopoMagnifly

Fruens Bøge Alle de andre er på ferie

***Juli***

Fruens Bøge Marathon

Fruens Bøge Marathon

En super dag i Fruens Bøge. Vejret var ikke sommerlig, men perfekt at løbe i.

Jeg havde sat et mål, at jeg skulle løbe tæt på min PR og jeg må bare sige det var en god dag. Løbeskoene TOPO Magnifly holdt hele vejen og mine nye sleeves fra SKINS gav mig den støtte jeg havde brug for og testen med væsken “Isotonic 2:1” og “4:1” som skulle sørge for at jeg ikke fik trætte ben de sidste 10 km gav pote..Hurra for 4:1..men det allervigtigste er støtten undervejs og det var min løbemakker Allan B P .

Det var en ren fornøjelse at løbe i sådan et stabilt, præcis og perfekt tempo og godt selskab…Tak for støtten Allan..

Det er altid hyggeligt at løbe i Fruens Bøge, hvor næsten alle kender hinanden…En stor familie. Smiler

Det var en god rute på 5,3 km som skulle løbes 8 gange og det passer perfekt til mit indtag af væske..alt ialt en næsten optimal dag, hvor jeg løb i tiden 3.05.15 og ny PR…Smiler..

Tilbageblik…Insomnia 50% …næsten optimalt…

Jørn Jensen # 100

***Juli***

Jørn Jensens #100

Jørn Jensens #100

Mit første Marathon siden de 3 Marathon på 3 dage… Troede faktisk jeg ville få problemer med benene, jeg ved ikke om det var fordi jeg kun løb 5.15 de første 14 km og jeg derefter sætte farten op og løb 4.45 de næste 20 km og til sidst 4.15 og så var jeg så heldig at støde på Jørn Jensen på den sidste km som nemlig startede 1 time før og vi kunne så løbe i mål sammen…Det var helt sikkert en stor dag for ham med 100 marathon i rygsækken og en fedt for mig at løbe med ham over stregen.

En hyggelig dag med Øl, smørrebrød og kransekage og en flot Granit Medalje. Tillykke Jørn Jensen

Jeg løb i tiden 3.22.25…godt tilfreds…Søvn er Ultra Vigtigt…..

Tilbageblik…. Insomnia på langsomt tilbagetog…Smiler

Odinsbroløbet

****Juni****

Odinsbroløbet halvmarathon

Odinsbroløbet Halvmarathon

Mit sidste PR Projekt..Halvmarathon….desværre måtte jeg skuffe mig selv igen…det har ikke været 3 gode måneder med dårlig søvn og har derfor måtte tage det med ro med træningen og det har påvirket mit løbeprojekt…

Jeg var tæt på at melde afbud til løbet, men besluttede i sidste øjeblik, at deltage med en tid lige under 1.30….Jeg startede stille og roligt ud og løb de første 12 km i en pace på 4.04…jeg fik lidt overskud da familien var samlet på Odinsbro og jeg fik lidt mere fart i skoene de næste 3 km hvor jeg lå på en pace 3.45…men kunne mærke på kroppen at jeg heller måtte tilbage til de 4.00…Et godt løb med 2 broløb. Jeg løb i tiden 1.25.05…godt tilfreds, når jeg ikke var fit for fight…Mega træt i hele kroppen.

Nu står den på 2 Marathon inden det første testløb inden det store PR i Oktober.

Tilbageblik…. Det var det værste …suk

Bogense Løbet

****Juni****

Bogense Løbet 10 Km

Bogense Løbet 10 Km…ved  8 Km mærket.

Efter “3 Marathon på 3 dage” sidst i Marts besluttede jeg at jeg ville teste min hurtighed igen og startede PR Projektet på 10 km og Halvmarathon… Indtil dette løb i Bogense havde jeg løbet 2 halvmarathon testløb og et 10 km testløb… De sidste 3 løb har jeg prøvet at arbejde på ernæringen inden et stort løb og jeg må sige at jeg ikke har haft held med at indtage de store mængder Kulhydrater de sidste par dage op til løbene…Det er ikke optimalt…Det er vigtigt at få sine depoter fyldt helt op til et Marathon..Nu hvor jeg har fået styr på den rigtige ernæring under løbet…vil jeg også ha styr på det før løbet..Men balancen i kroppen har drillet mig meget efter min Sudden Deafness og har givet mig maveproblemer og søvnløshed.

Søvn

Det vigtigt med en god nat søvn, uden den i flere måneder kan det mærkes på sit løb, men endnu vigtigere det går ud over ens helbred i længden.

Planen

Tilbage til løbet hvor jeg havde lagt en plan på hvor hurtigt jeg skulle løbe hvert km på og hvor jeg skulle starte  langsomt ud…det var utroligt svært at styre når man ikke har et total prof ur…dog havde jeg lagt lidt for langsomt ud og måtte sætte tempoet kraftigt op for at indhente det forsømte…jeg løb i tiden 37.39 samme tempo som Eventyr Løbet dog løb jeg en negativ split som jeg ikke gjorde ved Eventyr løbet…Jeg kan godt mærke at min træning mere er til Marathon Løb… Nu mangler jeg et Halvmarathon løb sidst i Juni og så tager jeg lige 2 Marathon i starten af Juli og så starter jeg op på Marathon træningen igen så jeg er klar sidst i August. Jeg har nu besluttet mig at droppe alt det med PR Halløj på 10 km og Halvmarathon… Jeg vil istedet stille op til løbene når de passer ind i min træning og bruge det til Lange Intervaltræning og hvis der kommer en PR er det jo bare fedt.

Tilbageblik…. Insomnia…. Det her holder ikke i længden…puha

Hedensted Løbet

****Maj****

Hedensted Halvmarathon

Hedensted Løbet Halvmarathon

En virkelig spændende rute med alt fra Asfalt, fortov, slalom med tungen lige i munden, grussti, græs, trærødder, sten og markvej og en ret kuperet rute i skovområdet. Så DET der skulle HA været et testløb den dag, omkring mit PR Projekt…blev istedet til test af lunger og ben i det kuperet område. Et godt arrangeret løb med masser af tilskuere da der var byfest samtidigt. Depoterne lå fint med 5k imellem så jeg kunne øve mig i at drikke med en pace på 4 min. Jeg vænner mig aldrig til at drikke vand imens jeg løber, de kunne godt tilsætte lidt salt…for jeg har ikke problemer når jeg drikker elektrolyt drik eller 2:1 energi drik. Men det går jo… jeg ved jo, at efter et par 100 meter forsvinder “ubehagen” i maven igen.

Kæmper stadig med energi tilskud

Det var en hård rute, så uden at overdrive så tror jeg min form er til en PR sidst i Juni på Halvmarathon, hvis alt er optimalt på dagen. Jeg løb i tiden 1.25.23 og jeg tror at det vil svare til omkring 1.21 på en flad strækning. :)…. For første gang prøvede jeg at lægge på “hjul” og ikke løbe i mit eget tempo, det gad virkelig overskud, når det ikke var PR, men placeringsløb…..dog måtte jeg efter ca. 4 km øge tempoet for ikke at miste fart og det var Torben Sørensen også enig i og fulgte efter…han havde dog lidt mere i benene end jeg havde da vi ramte by midten igen og skulle forbi alle fra familieløbet inden vi skulle ud på 2. omgang…. som han løb ca. 2 min. hurtigere end mig. Godt tilfreds med min 2. plads. 🙂

Tilbageblik…. Insomnia….Nu er det hårdt for kroppen…

Eventyrløbet

****Maj****

Eventyrløbet 2016 10 k

Eventyrløbet 2016 10 k

Projekt PR 2016…Dette var mit første og sidste test løb på distancen 10k inden jeg om en måned går efter en PR. Jeg løb i tiden 37.29…ikke en super tid, men jeg fik testet min løbestil på bakkerne og hvad jeg skal ændre til næste gang for ikke at få tunge ben og hvor jeg skal sætte tempo ind, da jeg havde lidt for meget overskud til sidst….Super god dag, men første skal jeg lige løbe et testløb på halvmarathon.

Tilbageblik…. Insomnia begyndte i denne periode

Fruens Bøge Halvmarathon

***April***

Så er forår og sommersæsonen gået igang og i år har jeg besluttet mig, at sommertræningen de næste 3 mdr. skal være med henblik på at komme under 3 timer på et Marathon i år…Derfor står den kun på halvmarathon og 10 km løb sommeren over. Det første halvmarathon i Tempo blev løbet hos Fruens Bøge Marathon i Odense og målet var at holde en Pace på 4 min og det holdt til UG og det overskud til sidst som jeg havde håbet…Jeg havde så også næsten alle odds med mig på denne fede solskinsdag. Jeg løb i tiden 1.24.10. Næste gang står den på en 10 km.

Fruens Bøge Påsketripple

***Marts***

Fruens Bøge Påsketripple

Fruens Bøge Påsketripple Målstregen 3×42,195 km

Finalen…Fruens Bøge 3. og sidste løb i Den Fynske Påsketripple. Det var en stor dag i Fruens Bøge, hvor Ulrik Pihl skulle løbe sit Marathon nr. 400 og Morten Iversen skulle løbe sit Marathon nr. 100. Stort tillykke til jer begge 2…i super seje Ultra løbere.

En Stor dag

Men det var også en stor dag for mig;  jeg skulle kæmpe for min 2. plads da Morten Iversen lå 9.29 min. efter mig samlet…Jeg vidste han var en hurtigere marathonløber end mig på selve dagen. Holdt min plan??? eller ville han trylle. Først skulle vi ud på en lille prolog, hvor halvmarathon løberne skulle afsted 1 min før os, derefter skulle vi ud på 6 omgange á 7 km i en 8 talsrute, hvor vi kommer igennem Odense Zoo og ud til Munke Mose og tilbage til Fruens Bøge Sø. Efter ca. 5 km blev tempoet øget kraftigt og feltet blive splittet og Morten Iversen lagde sig i spidsen og efter 21 km førte han med 4 min. Det kunne ikke være mere spændende…Jeg fik hjælp af Allan B Poulsen som førte den samlede stilling og jeg fik mig kæmpet tilbage og mistede kun 1 min. 27 sek. og holdt min 2. plads. Jeg løb i tiden 3.12.33 og løb samlet i tiden 9.58.00. Det var en god dag i Fruens Bøge.

Tak

Tak for et super godt arrangement til både Frydenlunds Team – Hollufgårds Team – Fruens Bøges Team

Hollufgård Påsketripple

***Marts***

Hollufgård Påsketripple

Hollufgård Påsketripple

Hollufgård var det 2. løb i Den Fynske Påsketripple og skulle løbes i det sydlige Odense. Humøret var højt tidligt på morgen. Benene var stadig friske, men vi startede i et tempo hvor alle kunne følge med og det var jeg glad for…ellers havde  jeg helt sikkert løbet forkert mange gange…det var lidt svært at finde vej i skoven ved Hollufgård. Der skulle løbes en lille prolog og så ud på en rute der var 10,5 km der skulle løbes 4 gange. En god varieret rute, hvor vi løb igennem der hvor det nye Super Sygehus skal lægge, så næste gang bliver det en ny rute fremover. Trods et iskoldt regnskyl på den sidste omgang…løb jeg i tiden 3.25.57 og blev nr. 2 igen….Samlet stilling nr. 2.

Frydenlund Påsketripple

***Marts***

Frydenlund Påsketripple

Frydenlund Påsketripple

Det første løb i Den Fynske Påsketripple blev løbet i Langeskov ved Frydenlund. Der blev løbet i et højt tempo allerede fra første dag. Min plan var at min løbepace skulle være 5 min. på alle 3 løb…så den hed 3.30 – 3.30 – 3.30…. ialt 10.30.00 det ville være en god tid…Men jeg gik også efter en Top 3 placering og da der blev løbet stærkt fra starten måtte jeg jo følge med, men selvfølgelig med den tanke, der er et løb i morgen igen…Vejret var perfekt og stemningen var god…vi skulle løbe en lille prolog først og så 6 omgange á 7 km. En rigtig god rute og gode faciliteter…et godt sted at løbe et Marathon. Jeg løb i tiden 3.19.30 og fik en 2. plads…

4. Etape af Stiftens Etape Løb

**Marts**

Testløb på 4. Etape

Testløb på 4. Etape

Det var mit første motionsløb i lang tid…i over et halvt år har jeg kun løbet Marathon, hvor pulsen jo ikke kommer så meget op i gear. Det skulle jeg nu prøve med dette 12 km løb i Bogense som var lidt af et testløb for mig. Mit mål var at komme under 48 min og det ville være godkendt. Men jeg løb til grænsen lige fra start og tænkte undervejs… det er jo kun 12 km, så det gøre ikke noget, at det gør ondt på alle 12 km. Jeg har jo før løbet de sidste 12 km i et marathon hvor det gjorde ondt. Jeg løb i tiden 45.36 og en pace på 3.48…..12 sek. hurtigere pr. km end jeg havde regnet med.

3 Marathons

Om et par uger står den på 3 Marathon på 3 dage og så en lang sommerferie for Marathon i denne omgang.

Fruens Bøge Marathon

***Februar***

Fruens Bøge Vintermarathon

Fruens Bøge Vintermarathon

Denne vinter har været utrolig regnfuld og masser af små oversvømmelser. Vi slap heller ikke for regn i denne weekend, dog var Odense Å ikke oversvømmet, men stierne igennem Fruens Bøge, Odense Zoo og Munke Mose var godt våd og mudderet. Men Cannonball Løbere er ikke sådan at slå ud…de løber jo for det sociale og en på opleveren og der er Fruens Bøge Marathon en rigtig god rute på 7 km og 6 omgange i et 8 tals rute. En flot og alsidig rute.

Målet er motivationen

Målet idag var at følge med halvmarathon løberne på de første 3 omgange, de fik dog et forspring på et min. men de blev hurtigt indhentet og jeg løb sammen med dem de 3 omgange, dog ikke nr. 1 som løb vildt hurtigt idag, men jeg skulle også ud på 3 omgange mere, hvor jeg de sidste 2 omgange mistede hastighed både pga af motivation og ømme ben. Jeg lå til en personlig rekord på de første 4 omgange, men under omstændighederne er jeg godt tilfreds med resultatet… Jeg løb i tiden 3.11.46 og blev sørme nr. 1 igen…5 sejre i træk i disciplinen Cannonball Marathon… Det er ren jubilæum….Men i det våde vejr fik jeg også 4 vabler med i prisen, hvor 2 af dem var blodvabler. Men som med al ting får man erfaring…så rense rense ud med væsken…vableplaster på og så kan man træne igen.

Løbtimisterne #4 Cannonball

***Januar***

Løbtimisterne Marathon Etape 4

Løbtimisterne  Cannonball Marathon Etape 4

Godt arrangeret løb af 2 unge ildsjæle med godt humør. Formålet med løbene er bl.a. et rekordforsøg…at blive den yngste kvinde i verden til at løbe 100 marathon. Det måtte jeg simpelthen være med til at støtte. Ruten på etape #4 var i Odense og det var en meget flad rute og en hyggelig tur på kirkegården ved Ansgars kirke og OB’s Baner samt et lyskryds og en vej der skal krydset….hvor de der går efter en personlig rekord har lidt svært ved det, hvis man skal overholde færdselsloven. Lidt en skam, men bestemt en god rute som skal løbes 8 gange.

Hammerich

Min gode løbekammerat Kim Hammerich hjalp mig igennem dette marathon, fordi mit løbeknæ var begyndt at drille igen…var helt sikkert kommet længere ned i fart hvis han ikke var med til at holde tempoet. Nu må jeg heller passe mine øvelser og udstrækninger fast og ikke kun når det begynder at gøre ondt…tsk..tsk..Vi holdt en fast pace på 5 min pr. km incl drikkepauser og løb i tiden 3.29.40.

 Profil 2016