* Berlin marathon * 100 km Viborg * Bygholm Ultra * Aabenraa Bjergmarathon * 24 Timer ved havet * Randdal Cannonball * Enschede Marathon * Ringe Sø Marathon *

Berlin Marathon

****September***

Berlin Marathon 2019
Team Ultra Marathon Profilen 2019

Berlin Marathon wow wow wow verdens hurtigste marathon rute.

Da jeg tilmeldte mig sidste år i oktober, var det med henblik på at slå en stor bid af min PR. Jeg må sige at her er det virkelig muligt at lave den.

Fra start til slut har man hele siden løbere omkring sig og grupper som holdt en fast pace.

Blokinddeling

Hvis du virkelig vil en hel del under de 3 timer så skal du ikke starte i blok C som man bliver tildelt 3.00 –  2.50…. rigtig mange løbere er slet ikke hurtige nok i blok B enten har de snydt sig frem i køen ellers er de kommet i virkelig dårlig form det sidste års tid.

Jeg startede i front i blok C og jeg synes virkelig at de første 5 km var der hele tiden problemer i svingende eller når passagen blev smallere.

Bare for at sige det …damn…det er stort det Marathon.

I Juni i år besluttede jeg mig efter et ultraløb 24 timer at jeg ikke var mental klar til konkurrence, da mit hovedet fyldte mange andre ting.

Derfor er min træning blevet over halveret og der er ikke blevet løbet intervaller siden marts …puha det er lang tid siden…

Men det der har holdt mig igang er de 50-60 km om ugen og et par marathons og ultra løb i ny og næ. Så jeg kan træne på energiindtag og det mentale.

Det vigtige udgangs pace

Så jeg var nok lidt for optimistisk omkring mit udgangs pace på 4.05, men jeg blev lokket af alle de løbere…men jeg har ikke fortrudt det for det handlede om at arbejde med energiindtag under maks pres og det mentale samt fokus.

Hvad jeg ikke vidste var, at jeg var ved at blive syg og en influenza var undervejs. Den mærkede jeg omkring de 25 km, men på det tidspunkt vidste jeg ikke hvad det var.

Energiindtag

Jeg fik trænet energiindtaget og har nu styr på det til marathon og fokus kan man godt sige blev testet lidt, da jeg blev bidt af en hveps i højre lår 30 min. før start, fordi den var kommet ind under mit regnslag.

AV AV men fokus fokus og så var det glemt efter 5 minutter…

Energiindtaget med 32gi gels var bare super og ingen maveproblemer.

Det mentale var lidt svært at arbejde med fordi jeg åbenbart var syg uden at ha mærket det inden løbet, kun at jeg havde mistet lidt appetit dagen før, men uden at føle mig dårlig, kun lidt træt.

Så jeg kunne ikke snyde hjernen med at jeg ikke var træt og bare skal holde tempoet til jeg kommer i mål..den ville jo beskytte mig mod det der var på vej…

Målet

Men jeg mærkede sygdommen da jeg kom i mål og der var gået ca. 30 min så kunne jeg godt mærke ømhed i halsen og rigtig nok og om aften fik jeg så ondt i halsen at det var umuligt at sove da jeg var badet i sved, tror jeg havde lidt feber.

En masse syge mennesker på arbejdet, i toget, på hotellet og det lidt dårlige vejr med regn til sidst…det var koldt…var glad for min poncho jeg havde valgt inden løbet. Så jeg har fået dansk-tysk-kinesisk influenza. Det er en hård omgang.

Verdens hurtigste marathon

Nå men alt i alt så var det et super stort løb, men jeg har selvfølgelig ikke været helt på toppen så jeg kunne nyde både Berlin og Marathon…

Sådanne nogen weekender skal jo også opleves, med tog forsinkelser, togbusser , sygdom og dårlig vejr. 

Jeg holdt min pace 4.05 frem til 25 km og så gik det ellers ned af bakken og jeg slog over i ultra pace som gad den mentale tryghed da jeg ved at jeg kan løbe mange timer i det tempo…4.30 – 5.00.

Jeg kom ind i tiden 3.01.45, hvor jeg i langtid troede at jeg faktisk lige kom under sub 3… men mit ur viste 500 meter for lidt…suk…men alligevel under de forhold med dårlig form og sygdom, så er jeg tilfreds.

Dette er skrevet med feber og hoste…det giver mest mening.

Team Ultra Marathon Profilen 2019
DM 100 KM

****August****

100 KM Viborg

100 KM Viborg

Så var det dagen hvor der skulle nogen kilometer i benene og en masse erfaringer rigere.

Formen var bestemt ikke bedre end sidste år, hvor jeg løb 9.18 timer fordi træningen nu er over halveret og kroppen bliver brugt til hårdt arbejde istedet.

Men erfaringen, viljen og lysten til at bliver bedre skal bruges nu på en masse ultraløb til jeg igen er klar til konkurrence.

Planen var at starte ud i det pace som jeg normalt træner til dagligt, på de rolige ture… 5.00 i pace… 12 km i timen.

Energien skulle hentes fra ren Coca Cola, vand, Elektrolytter og lidt peanuts.

Jeg havde så lidt backup i gels, men som jeg ikke regnede med at skulle bruge.

Der tog jeg fejl… alle 3 gels blev brugt og jeg kunne sagtens ha slugt 5 stk. mere…

Cola blandet med vand kunne simpelthen ikke give mig den energi jeg havde brug for…enten fordi jeg ikke er i god form nok eller fordi jeg ikke kunne drikke mere.

Jeg kunne tydeligt mærke hvergang jeg tog en gel ca. 15 min. senere at jeg fik energi i benene igen..

Det er et super godt arrangeret løb af Bjarni fra Viborg og jeg skal helt sikkert afsted igen…

Vejret var lidt lunefuldt og i den situation og ihvertfald på de endnu længere afstanden skal jeg selvfølgelig ha købt mig et nummerbælte og det er også på tide.

Jeg havde lidt krise i starten af løbet og til sidst i løbet… men jeg var alligevel tæt på at holde min plan.

Desværre holdt den ikke og jeg kom ikke under de 9 timer… men det blev til PR og jeg løb i tiden 9.09.51 som gav en samlet 5 plads for DM Løbere og en 2. plads i min aldersgruppe 45+.

Team Ultra Marathon Profilen 2019

Bygholm Sø Ultra

***Juli***

Bogholm Sø Ultra

Bygholm Sø Ultra

På en varm lummer dag omkring Horsens flotte sø Bygholm, blev der løbet ultra 52 eller 82 km, der var frit valg. Jeg valgte dog kun de 52 km fordi formen og de mange km fra 24 timers stadig sad i kroppen.

Det var en dejlig dag i skoven og der blev svedt en del og det trængte jeg også til efter en par ekstra kilo på maven. Fordi min trænings mængde er blevet halveret og jeg stadig spiser den samme mængde mad.

Et Ultra hyggeligt løb

Det er et rigtig hyggeligt løb hvor vi virkelig bliver vartet op og et super depotet og godt humør.

Der er både toilet og parkering lige ved starten og så er det bare 7 eller 11 omgange alt efter behov.

Min plan var at løbe ca. 5.00 i pace og den plan holdt faktisk rimeligt godt. Jeg fik testet Cola – Vand – Peanuts.  Samt et par arm sleeves som virkelig hjalp mig med min krampe i venstre overarm pga for meget arbejde.

Jeg fik snakket og hygget med Bjarne Østergaard om alle vores tidligere løb og de kommende…så det var en super god dag.

Team Ultra Marathon Profilen 2019

Aabenraa Bjergmarathon

****Juni****

Aabenraa bjergmarathon

Aabenraa bjergmarathon

3 uger efter mit første gennemførte 24 timers løb med 171 km i benene kunne det godt mærkes at der ikke var meget energi og hurtighed i kroppen. Men nu betyder det heller ikke rigtig noget det næste års tid og lidt til,  hvor jeg kun løber for sundhedens og hyggens skyld…

Men jeg kunne alligevel ikke holde mig til min plan, som bare var at jeg skulle  gennemføre og hvis jeg havde en god dag. Ja så var 3 1/2 time bare i orden.

Men efter 10 km kunne jeg ikke holde mig i tilbage og satte tempoet lidt op for at få den følelse jeg elsker. Nemlig at presse kroppen.

Men der skulle heller ikke så meget til.

Bakketræning

Sikke en masse bakker de har i Åbenrå. Det er et virkelig godt arrangeret motionsløb med masser af opbakning fra publikum rundt på ruten og det fine bjergcamp i centrum.

Det var et jubilæums løb i år og her fik man en utrolig flot medalje og en fin bog om de mange løb de sidste 19 år.

Jeg elsker bakker og især at løbe op af dem….men jeg er bestemt ikke i form til at løbe ned af dem igen….derfor har jeg de ømmeste lårbasser pt..

Team Ultra Marathon Profilen 2019

24 Timer Ved Havet

****Juni****

24 timer ved havet

24 timer ved havet

Det er nu en uge siden at jeg løb DM 24 timer i Sæby.

Jeg har været godt forberedt til dette løb og formen var i top og målsætningen var 200 km+.

Desværre skete der det at jeg vågnede kl 0130 og kunne ikke sove mere og maven var gået helt i stå. Det var ikke den bedste start til et 24 timers løb.

Rutinen

Jeg løb på rutinen de første 8 timer og holdt pace 5.45 som var lidt under det planlagte. Men nu begyndte maveproblemerne og kvalmen at overstige det der er sjovt  ved at løbe og tempoet faldt de næste 2 timer og til sidst måtte jeg gå over 4 timer før jeg måtte opgive pga kvalme og kulde.

Jeg besluttede mig for at sove lidt i bilen og få varmen igen. Så benene op i forruden og soveposen over sig og wupti jeg sov i 3 timer og vågnede med lysten til at løbe igen…så tilbage på sporet de sidste 6 timer. Her blev jeg overrasket over mig selv, hvordan jeg fik flere og flere kræfter igen og maveproblemerne var væk.

Energiindtag

Gør et 24 timers løb så simpelt som muligt omkring energiindtag.

Sukker, koffein (Coca Cola), protein (Peanuts) Salt og vand.  Hold igen med for meget vand.

Omkring natteløb er det vigtigt at ha pandelampe på selvom der er lys på ruten…samt ekstra tøj som handsker og hue, hvis temperaturen er lav og det er blæsende.

Når du har løbet langt er det normalt at du lige pludselig ikke kan løbe mere og bare ønsker at gå…gør det men vælg et sted du vil sætte igang igen hele tiden.

Tit hjælper det også at sætte tempoet lidt op i en periode hvis benene er gået lidt døde.

Fuldført

Efter mit første fuldførte 24 timers løb synes jeg den hårdeste periode var da jeg gik fra friske ben til trætte ben hvor de har lyst til at gå…når du i en lang periode har vænne dig til trætte ben, så kan du faktisk holde gang i løb længere og længere tid efterfølgende.

Alt i alt med en soveperiode og mange timer  hvor jeg gik…så er jeg faktisk tilfreds med mit resultat og det mentale jeg har været igennem.

Jeg løb 171,071 km på de 24 timer, hvor jeg fik en 5. plads til DM og vandt DM for 45-49 årige.

Randdal Cannonball

***April***

Nu er tiden til at få nogen kilometer i benene og hvorfor ikke lige løbe et marathon i et tempo så kroppen stadigt kan fortsætte med 20 km+ de efterfølgende dage de næste 4 uger så uge km tallet kommer op på 140 km+. Så både hovedet og kroppen kan vænne sig til trætte ben og alligevel ha lyst til at fortsætte.

Det var en rigtig hyggelig dag med perfekt løbevejr i Fredericia og god forplejning da Peter Olander løb sit 500 halvmarathon samme dag så der var bagt boller og kage til alle.

Jeg lå i en god pace 5.00 de første 5 omgange og følte lidt for meget overskud så jeg valgte at skrue tempoet op og løb i pace 4.00 – 4.30 de sidste 3 omgange.

Rutine – Test – Analyser

Jeg testede idag et produkt fra Bodylab som hedder CARBS og er ren maltodextrin. Jeg må sige at det giver virkelig direkte indsprøjtning til benene. Det var så blandet op med en halv elektrolyt tabs med koffein pr. 1/2 liter…så det var halv dosering. Den første liter væske er også halv dosering CARBS 50 gram pr.  liter. Den sidste liter er 100 gram pr. liter, så i alt 150 gram på et marathon…jeg havde dog lidt i overskud, men det drak jeg da jeg kom i mål. Så det passede 🙂 Jeg løb i tiden 3.22.02

Team Ultra Marathon Profilen 2019

Enschede Marathon

****April****

Enschede Marathon 2019

Enschede Marathon 2019

Mit mål  er at løbe 1-2 AIMS godkendte løb om året og denne gang blev det et lille… men det ældste marathon i Holland.

Vejret var ikke helt så perfekt ugen op til løbet og minus grader natten før løbet og en smule sne om aften..så man var lidt spændt.

Hvad skal man ha på når man ikke før har løbet hurtigt i det slags vejr. Jeg kan kun sige, hvis det ikke regner og blæser orkan…så tage så lidt på som overhovedet muligt…. Du fryser ikke….Jeg valgte alligevel at tage et par aflagte handsker og halsedisser på hals og hovedet til at starte med. Men efter 5 km smed jeg det hele.

Vejret er vigtigt men ikke det vigtigste

Vejret var næsten perfekt ca. 5 grader og lidt styg vind på de åbne områder…men alligevel super duper at kunne løbe et marathon uden faktisk at svede.

Det er et rigtig hyggeligt socialt Marathon da hele den flotte gamle bydel blev lukket af for trafik og der var masser af tilskuere i gågaderne.

Der var dog et par minusser ved løbet og det var, at man ikke modtager information om startnummer mm. og at der ikke findes en startliste som der gør ved mange andre løb og så var der det med startblokkene som jo var farvelagt på startnummeret, så man kunne se hvor man skulle starte, men ikke ude på startområdet var farverne at se. Så alle ville jo bare være i den første blok og så kan man jo selv regne den ud. Jeg fik ikke den bedste start og måtte bruge lidt for mange kræfter på at komme ud af feltet. Det var lidt en skam at der ikke var andet end vand og energidrik når man kom i mål…men det skal så siges at der var mad og drikke til billige penge ude på pladsen.

Godt arrangeret.

Men ellers var det et rigtig hyggeligt og billigt marathon som er værd at prøve og især Enschede er en oplevelse i sig selv med en indre bydel med kun gågader og masser af cafeer og restauranter og shopping.

Planen var at prøve at løbe så længe jeg kunne i pace 4.00 og den holdt faktisk helt til 32 km..men ved ikke helt hvad der skete…jeg var ikke træt eller havde lyst til at stoppe..tempoet blev bare langsommere og langsommere og jeg havde faktisk løbet helt alene fra de 21 km og på de åbne områder med vinden var det svært at holde tempoet.

Energi

Vandindtag og energi var næsten perfekt for jeg havde lidt for meget i overskud efter løbet i lommerne. Næste gang skal det bare ned..for temperaturen var jo perfekt til det.

Jeg løb i mine gamle Topo Athletic Fli-lyte 1 og de gav mig endnu en PR.

Jeg løb i tiden 2.53.03

Team Ultra Marathon Profilen 2019

Ringe Sø Marathon

***Marts***

Årets første marathon skulle løbes i Ringe på Fyn.
Der løbes 10 omgange på grussti det meste af vejen..den er let kuperet og der løbes omkring golfbanen og søen.

Det var en kølig morgen i starten af marts, men solen var på vej og vinden var perfekt.

Så idag skulle der løbes i mit kommende 100 km tempo som er en pace på 4.30.

Målet og aftalen

Jeg kunne godt mærke mine ben var lidt mere friske end aftalen var…nemlig trætte ben som betyder at normal træning op til løbet. Jeg havde drosle lidt ned p.g.a en forkølelse…så jeg løb i en pace på omkring 4.20 – 4.25 og skulle i energipit 8 gange så min total pace lå fast på 4.24 de første 40 km. Så blev jeg overhalet af en halv-marathonløber som startede 2 timer senere end os marathonløbere.. Hmmm.. han løb nok lige under pace 4.00… Jeg prøvede at hænge på, men tempoet var lige lidt for hurtigt.. Men da der var en 1 km tilbage…så gik der konkurrence i det. Han skulle indhentes inden målstregen selvom han nok stadig havde en omgang …spurten blev sat ind og jeg vil tro at jeg kom ned omkring pace 3.30 før målstregen.

Trætte ben dagen der på

Det er jo nok ikke det smarteste at gøre, men jeg skulle lige mærke om jeg stadig havde det i mig…at presse sig til det yderste selv når du er mærket. Jeg løb i tiden 3.05.01 og var ikke marathon-træt på noget tidspunkt…det lover godt.

Energien

Energien stod for første gang på CARBS fra Bodylab som er maltodextriner der opløses i vand. Jeg indtog 2 liter væske under løbet, hvor jeg startede med rent vand i starten og gik over til en halv blanding som er 25 gram pr. 500 ml. og så videre over til 50 gram pr. 500 ml.

Jeg indtog i alt 125 gram energi på et marathon og 1 1/2 tab elektrolyt i 2 liter vand.

Bagefter stod den på kakao plantemælk og peanutbutter med jordbærsyltetøj på toast inden for de første 20 minutter.

Team Ultra Marathon Profilen 2019

Udenlandske Marathons